![]() |
![]() |
![]() ![]() ![]() Lidt 928 teknisk trivia, for dem der ikke kender modellen så godt: Motorklap, forskærme, døre og diverse undervognskomponenter i aluminium. V8 helt i aluminium, med Nikasil hærdede cylindre uden foringer. Startede som 4.5L, og voksede til 4.7L, 5.0L og 5.4L. 4.5/4.7: 16V. 5.0/5.4: 32V. Transaksel konstruktion med gearkassen placeret ved bagakslen, for 50/50 vægtfordeling. "Weissach" bagaksel gør den til verdens formentlig første bil med passiv 4-hjuls styring. Under udviklingen undersøgte Porsche mulige årsager til baghjulstrukne bilers tendens til pludselig overstyring ved speederslip i kurver. De fandt at eftergiveligheden i baghjulsophængenes nødvendige gummibøsninger bevirkede, at baghjulene drejer udad (altså toe-out), når hjulene bremser og karossen 'trækker' i ophænget. Deres løsning var nogle ekstra led i ophænget, der modvirker dette under deceleration, ved at lave toe-in i stedet. Se her for forklaring med tegning: http://www.ukcar.com/features/tech/susp ... issach.htm GT modellen er lettet for noget udstyr i forhold til den samtidige S4, har altid manuelt gear og i kraft af skrappere knastaksler og ændret udstødning 10 hk mere (330 mod 320, 5.0L motor). Desuden tillades lidt højere max-omdrejninger og max momentet på 430nm ligger 1000 rpm højere. Alt i alt en lidt mere sportspræget (og meget omdrejningsvillig) version af V8'eren end i S4. Desværre vist også den mest tørstige af alle 928'ere... Tillige har GT'eren øget sporvidde bagtil og opstrammet undervogn (men er stadig en fantastisk langtursbil) Er desuden udstyret med 'PSD'; 'Porsche Sperr Differential', et computerstyret spærre-differentiale; nedarvet fra 959'eren. Kiggede længe i Danmark efter et eksemplar, men de fleste til salg her var ældre modeller og/eller med automatgear, så jeg endte med at hente een i Tyskland. Mit eksemplar er med 'voll-leder' option og sportssæder. Man sidder som støbt i sidstnævnte, men det kan til gengæld være lidt småsvært at komme elegant ud af dem... Farven er metalsort, eller Satin Schwarz Metallic - det lyder lidt mere eksotisk... Det er en 1991'er, som havde gået 170.000 km da jeg købte den (nu 180.000 km). Den har tilsyneladende været lidt omkring, ifølge service-dokumentationen. Startede sit liv i Tyskland; fik ny 'halv motor' af Porsche efter 50.000 km, p.g.a. for højt olieforbrug. Var så et smut i Polen før den kom tilbage til Tyskland. Dens forrige ejer solgte den fordi han syntes undervognen var for hård... :-) (Har 'sportsstøddæmpere' fra Bilstein som option. Han købte så en Corvette C6 i stedet..) Et år før jeg købte bilen (af en forhandler), havde han ofret over 50.000 i vedligehold og rep på den. Ouch... |
|
|
|