Jeg har siden 2004 haft en sort Porsche 944 S2 fra 1990. En virkelig lækker bil som jeg var utroligt glad for. Desværre slog jeg den "ihjel" kort før jul 2006 hvor jeg på den jyske motorvej lidt syd for Skanderborg aquaplannede med bilen. En tur ind i autoværnet med 130 km/t er mere end selv en 944 S2 kan klare. Heldigvis skete der kun materiel skade (jeg fik faktisk ikke en gang et blåt mærke), men bilen var totalskadet! Jeg har så brugt ca. 3 måneder på at finde en erstatning og har nu importeret en Sort Porsche 968 fra sydtyskland. Jeg har købt den hos et uafhængigt Porsche værksted i nærheden af Trier hvor jeg selv hentede den, kørte den hjem og nu har fået den gennem toldsyn og indregisteret.

968'eren er en 1992 model med fabriksmonteret sportsundervogn på 17" cup fælge med sort læder stue. Den kører og lyder rigtigt godt og er i forhold til min gamle 944 S2 på alle måder en endnu mere kontant og hurtigere bil.